Alle børn har brug for tydelige grænser.
At sætte grænser for børn, tjener mange formål. For eksempel at lære børn at tage vare på sig selv samt at tage hensyn til andre. Børn, der ikke møder grænser, kan let opføre sig på en måde, der medfører, at andre afviser eller isolerer dem. Dette kan medføre, at barnet ikke får den nødvendige træning i at være sammen med andre. Deres færdigheder i omgang med andre bliver svækket.
Grænser vil variere fra familie til familie.
Grænserne vil også variere med barnets alder og udviklingsniveau. Således er de grænser, barnet møder, hele tiden under forandring. Forældrene må tilpasse grænserne til dét barnet kan og mestrer. Det er vigtigt, at forældrene informerer barnet om, hvilke grænser, der til enhver tid gælder. Og barnet vide, hvilke konsekvenser barnet vil møde, hvis han eller hun bryder grænserne.
Børn med problemadfærd er en særlig udfordring for forældre. Undersøgelser har vist, at det er nødvendigt med effektiv grænsesætning, hvis man skal hjælpe disse børn. Ros og opmuntring er ikke nok.
Grænsesætningsteknikkerne i PMTO bygger på forskning
Undersøgelser har vist, at effektiv grænsesætning kan ske med milde negative reaktioner, så længe det sker konsekvent og over tid. Det er altså ikke nødvendigt at ty til drastiske konsekvenser for at lære børnene, at de skal respektere grænser. Dette gælder også børn med problemadfærd.
I PMTO bruges grænsesætningsteknikkerne ”pausetid”, ”ekstraopgaver” og ”inddragelse af gode”. Pausetid betyder, at hvis barnet ikke følger de voksnes beskeder, skal barnet sidde et sted for sig selv fra 3 og op til 10 minutter. Ekstraopgaver bruges, hvis barnet bryder mere alvorlige regler. Da skal barnet udføre bestemte små opgaver, som er kendt på forhånd.
Når barnet ikke vil samarbejde omkring pausetid eller ekstraopgaver, har den voksne altid muligheden for at inddrage et gode i en kortere periode. Barnet vil dermed ikke kunne slippe for en rimelig konsekvens, hvis de bryder regler. De vil derimod altid opleve, at negativ adfærd følges af en negativ konsekvens. Dette system gør hverdagen mere overskuelig og forudsigelig både for den voksne og for barnet. Det hjælper til at understrege, at positiv adfærd lønner sig, negativ adfærd gør ikke.
Fem gange mere ros og opmuntring
Målet for PMTO er at fremme mest mulig positivt samvær og samarbejde mellem forældre og børn. Når forældrene indfører negative konsekvenser for børn, skal man passe på, at det ikke bliver grænsesætningen, der dominerer samværet. Man siger gerne, at forholdet mellem ros/opmuntring og grænsesætning bør være 5 til 1. Altså fem gange mere ros og positivt samvær end skæld ud og grænsesætning. Læs mere om ros og opmuntring og om positiv involvering.
